Så nærmer tiden sig, sommeren er over os, håber vejret holder til den 10. juni.
Som lovet følger her et mere detaljeret program for dagen. Som tidligere nævnt mødes vi kl. 13,00 og ca. kl. 13,30 vil vi drikke kaffe. Vi sørger for kaffe, te og saftevand samt engangsservice, så håber vi at, der er nogen der vil være behjælpelige med, at bage en kage til fælles kage bord.
Efter kaffen er der mulighed for at være lidt aktive (dem der trænger til det) inden aftensmaden. Der vil være mulighed for at fiske i dammene, gå ture eller spille forskellige spil.
Grillerne vil være klar kl. ca. 18,00 så kan man tilberede den medbragte bøf eller de nyfangede fisk. (Hvis ikke odderen har snuppet dem først). Man medbringer selv mad og drikke til aftensmaden.
Senere vil der blive tændt et bål til snobrødsbagning, vi sørger for pølser og snobrødsdej og der vil være kaffe, te og saftevand. Er vi heldige er der noget kage tilbage fra eftermiddagskaffen og børnene får en is.
Der er desværre intet der er helt gratis hvorfor vi ser os nødsaget til at opkræve 10,00 kr. pr. person over 16 år, et evt. overskud vil gå til kringelholt-hjemmesiden.
Praktiske oplysninger:
• Husk påklædning efter vejret,
• Borde og stole til eget brug (giv os besked hvis vi skal være behjælpelige med at sørge for dette)
• Medbringe aftensmad og drikkevarer samt service hertil
• Give besked hvis man har en kage med til kaffen
• Er der enkelte der ønsker at overnatte vil der blive mulighed herfor, husk at give besked.
Med venlig hilsen
Rigmor, Jacob, Ole,
Gitte og Jens Ole
Tilmelding senest den 28. maj 2006.
(Gitte og Jens Ole: 98 48 49 47, kringelholt-kristensen@post.tele.dk)